Find:
In english
CURSIV
 - En skriftserie om didaktik, fagdidaktik og curriculumforskning

CURSIV er et tilbud til alle, som gerne vil følge med i den seneste forskning inden for didaktik, fagdidaktik og curriculumforskning. Skriftet henvender sig både til forskere, lærere, studerende og politikere. CURSIV udgives af Institut for Didaktik.

Indholdet i de enkelte numre kan enten være organiseret omkring et tema, for eksempel 'Kompetence og curriculum' eller handle om et enkelt fagområde.

Bag skriftet står en redaktionsgruppe af medarbejdere fra Institut Didaktik. Redaktionsgruppen udpeger redaktøren for det enkelte nummer og de referees som bedømmer de enkelte artikler.

Gratis i elektronisk form

CURSIV kan downloades gratis som pdf-fil. Du kan tilmelde dig vores mailservice, hvorefter du vil modtage en mail med et link, hver gang der udkommer et nyt nummer.

CURSIV findes også i en trykt udgave. Prisen er 75,- kr. plus porto. Den trykte udgave kan bestilles ved henvendelse til Institut for Didaktik på mailadressen marg@dpu.dk.

Hvorfor navnet CURSIV?

Navnet blev valgt af flere grunde. Det skulle være mundret og samtidig signalere tilhørsforholdet til Institut for Didaktik (som tidligere hed Institut for Curriculumforskning). Endelig passer det godt til skriftets formål: At fremhæve og synliggøre vigtige områder inden for instituttets forskning.

Instituttets ændrede navn har ikke givet anledning til at ændre skriftseriens navn.

 

PRINT SIDEN | TIL TOP | TILBAGE
Henvendelse om denne sides indhold:
Revideret 05.11.2009
Cuisiv 4


Download #4 som pdf

Tilmeld dig vores mailservice og få besked om nye numre.