DPU

Aarhus Universitets segl

Profession under pres: Krisen i lærerfaget

Konferencen er desværre aflyst.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 30. april 2024,  kl. 13:00 - 17:00

Sted

KONFERENCEN ER AFLYST

Lærermangel i skolen, pædagogmangel i daginstitutionerne, sygeplejerskemangel i sygehusvæsnet er et voksende problem. Mange steder i velfærdssamfundet tjekker de professionelle ud af faget. Problemet omkring ’rekruttering’ og ’fastholdelse’ dækker over nogen sammenhængende kriser i vores velfærdssamfund, som udfordrer nogen af de områder for velfærd og borgerydelser, vi tager for givet. Krisen er flertydig, fordi den dækker over et kompleks af årsager, og mange af disse starter tilmed allerede før de studerende er startet på uddannelsen.

På konferencen, 'Profession under pres' den 30. april 2024 diskuterer og perspektiverer vi nogle af problematikkerne omkring lærerprofessionen og giver forslag til, hvordan vi kan finde en vej ud af den nuværende krise, som ikke kun kan forstås som et individuelt men i høj grad et samfundsmæssigt problem.

Konferencen forsøger at besvare spørgsmål, som: Hvordan ser de unge sig som professionsudøvere og lærere? Hvorfor bliver lærerne udbrændte? Hvad skal der være i en læreruddannelse, for at vi kan tiltrække de unge? Hvad virker i professionsuddannelse, og hvad ikke?  Hvordan støtter man bedst op om nyuddannede kandidater, i starten af deres arbejdsliv? Hvordan kan man overleve i arbejdslivet som professionel lærer? Og hvordan kan vi i det hele taget forstå fænomenet ’lærermangel’?