Opgaver og mål

Danmarks største forsknings-, uddannelses- og formidlingsmiljø inden for pædagogik, læring og kompetenceudvikling - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet - har eksisteret siden 1. juni 2007.

DPU vil gennem sin forskning bidrage med at levere evidensbaseret viden, nye kompetencer og styrkelse af kritisk og selvkritisk refleksion til hele feltet pædagogik, læring og kompetenceudvikling. DPU vil blandt andet prioritere forskning inden for:

• Det undervisnings- og uddannelsespolitiske felt: Det store antal udviklingsprojekter, enkelt¬under¬søgelser og komparative undersøgelser skal bruges som ressource for en koordineret indsats for at frembringe evidensbaseret viden om, hvad der virker i undervisning og uddannelsespolitik. DPU vil organisere arbejdet med den akademiske lærerbachelor med udgangspunkt i et Forskningscenter for Læreruddannelse.
• Det universitetspædagogiske felt: Indplaceringen i AU forpligter til at facilitere og koordinere de allerede eksisterende universitetspædagogiske forsknings- og udviklingsaktiviteter.
• Forskningsformidling: DPU har i flere år markeret sig som en af de førende forsknings¬institutioner med henblik på innovativ forskningsformidling. Denne indsats skal understøttes med en forskningsindsats.
• IT og nye medier: Den eksisterende forskning i IT og nye medier i en pædagogisk og lærings¬teoretisk kontekst skal styrkes, blandt andet med henblik på et øget fokus på e-læring og brugen af nye medier i undervisningen.
• Livslang læring, voksen- og erhvervsuddannelse: DPU har her placeret sig markant internationalt og vil fortsat styrke forskningen inden for området.

DPU arbejder ud fra Aarhus Universitets idé om at kombinere grundforskning, anvendelsesorienteret og strategisk forskning. Forskning, uddannelse og formidling ved DPU skal i særlig grad rettes mod afgrænsede aftagergrupper. Denne del af virksomheden tilrettelægges i dialog med disse aftagergrupper.

Konkret vil forskningsaktiviteterne bidrage til:

• at skabe forskningsresultater, der baserer sig på teoretisk funderede analyser i samspil med solide kvalitative og kvantitative empiriske undersøgelser;
• at forfølge en balance mellem bruger- og praksisorienteret forskning, tværgående forskningsindsatser og forskningsinitieret grundforskning;
• at fokusere forskningsformidlingsindsatsen med henblik på at levere en troværdig, anvendelig og fornyende forskningsformidling rettet mod brugere og aftagere som for eksempel politikere og praktikere inden for feltet,
  

DPUs målsætning om at bidrage til frontforskningen på internationalt niveau inden for pædagogik, læring og kompetenceudvikling gør det nødvendigt fortsat at fokusere indsatsen. Derfor vil DPUs ledelse:

• igangsætte en proces, der fører til udpegning af et antal forskningsfelter, der skal støttes specielt med henblik på internationalt gennemslag. Det vil dreje sig om forskningsfelter, hvor DPU allerede har vist sin styrke nationalt og internationalt, og om forskningsfelter, hvor DPU har et potentiale til at markere sig markant fremover. Fokuseringen vil tage udgangspunkt i den eksisterende forskning, som den er beskrevet i institutternes og forskningsprogrammernes forskningsplaner.
• fortsat arbejde på at udpege og igangsætte forskning inden for områder, der viser sig vigtige inden for en årrække, og hvor DPU kan nyde godt af at være ?first mover? såvel nationalt som internationalt.
• fortsat sikre, at der skabes gode vilkår for en internationalisering af forskningen, herunder sikre de nødvendige ressourcer til støtte til international publicering og deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.
• fortsætte DPUs deltagelse i internationale komparative uddannelsesundersøgelser efter strategiske afvejninger.
• udvide og styrke de strategiske universitetssamarbejder med Oslo Universitet, Göteborgs Universitet, University of London samt samarbejdet i ASEM-regi og deltagelsen i International Alliance of Leading Educational Institutes.
  

Forskningsprogrammerne

Mens institutstrukturen tilstræber at skabe frugtbare og stærke forskningsmiljøer på faglig basis, tilstræber de tværgående forskningsprogrammer gennem vekselvirkning og syntese af de medvirkende forskeres ballast af teori og metode en tematisk praksisrelateret forskning, der er grundvidenskabeligt forankret.

Der lægges stor vægt på at optimere forskningsledelse på alle niveauer, bl.a. understøttet af kurser i udvikling af faglig ledelse. Ligeledes lægges der vægt på, at ph.d.-studerende er integreret i planlægningen af institutternes forskningstyngdepunkter og universitetets forskningsprogrammer samt tager aktivt del heri.

Gå til forskningsprogrammerne.